Vi udvider sortimentet med FUSO special-lastbiler

P. Christensen fører nu den lette FUSO Canter special-lastbil. FUSO Canter fås i fire varianter, der hver især er specialist inden for sit arbejdsområde.

FUSO står i spidsen for Daimler-koncernens udvikling af hybrid-lastbiler, og FUSO Canter fås naturligvis i en økonomisk og miljøvenlig HYBRID, i øvrigt den eneste serieproducerede af sin art i Europa.

Derudover findes Canter bl.a. i den smidige CITY variant, der med lille venderadius og en kabinebredde ned til 1,70 m er skabt til leveringskørsel under trange forhold og kommer frem overalt i bykernen.

FUSO Canter kommer også som robust LOADER, der i den stærkeste version har en lasteevne på seks tons og yderligere 3,5 tons anhængerlast, når der for alvor skal tages fat. Endelig tilbydes en højeffektiv 4x4 udgave med mange opbygningsløsninger til kørsel i krævende terræn og på sne og is.

I det hele taget tilbyder FUSO Canter fuld fleksibilitet med bl.a. mulighed for automatgearkasse og 3-vejstip. Uanset hvilken version, konfiguration, førerhustype mv. der vælges, er der aldrig gået på kompromis med hverken komfort eller køreegenskaber.

FUSO er en af de største producenter af erhvervskøretøjer i Asien og har siden 2004 været en del af Daimler Trucks. Virksomheden har en unik position inden for hybrid-teknologi og er hele Daimler-koncernens globale center for udvikling af miljøvenlige hybrid-lastbiler.

P. Christensens ambition er at tilbyde et bredt sortimentet af FUSO lastbiler. Allerede i dag tilbyder vi nogle af markedets stærkeste serviceaftaler og et erfarent værkstedsteam.

Læs mere om FUSO Canter


Tilbage